Vandring fra Thorning til Kragelund

Afgang fra Thorning formiddag d. 25. august 2016
Distance 23 km

Støder af og til på et par unge fyre der skal lidt længere end mig i dag. De går hurtigere end mig, men når de holder pause indhenter jeg dem, og så hilser vi glad på hinanden og siger at det godt nok er varmt i dag. For det er det.
Har gået 12 km. Formen er god. Har 11 tilbage, Kragelund herberg er målet, det ligger øst for Bølling sø. Frokostpause i et fuglekikkertårn, det var varmt men sikke en flot udsigt. Der er stille, kun lyden af fuglesang og min egen raslen med madpapir.

Herberget i Kragelund

Ankommet til herberg i Kragelund. Flot bygning, lige ved siden af kirken, men det indvendige er ikke noget at råbe hurra for. Meget slidt og gammelt. Ingen komfort. Der er kun mig og en ældre herre, som kom på cykel. Han vil vist gerne snakke, men jeg er ikke i humør til det. Trækker mig snart ind i min seng og læser.