Ud og flyve

Dengang jeg var lille drømte jeg om at blive pilot. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var fascineret af, at man bare kunne sætte sig ind i en flyver, og så flyve et andet sted hen. Jeg tænkte måske ikke så meget på, at det jo også er et arbejde, hvor man har ansvaret for en masse mennesker, og hvor man skal sørge for at flyve derhen, hvor passagerene gerne vil hen. Det er sjovt, at jeg havde den drøm dengang. For nu er jeg nemlig virkelig bange for at flyve. Jeg skal have beroligende medicin hver gang jeg skal afsted, og har virkelig ondt i maven flere dage op til. Så jeg bliver aldrig pilot.