Sidste år fik min bror et spil til sin playstation i julegave. I spillet skulle man selv sammensætte det bedste cykelhold og derefter skulle man forsøge at vinde tour de france. Min bror fik rigtig mange timer til at gå med at spille spillet og han syntes, at det var sjovt selv at kunne få lov til at være tourmanager. Han spurgte mig en dag, om jeg ville være med til at spille. Jeg takkede selvfølgelig ja til hans tilbud og vi brugte resten af dagen på lege tourmanager og på at cykle op af de mange høje stigninger. Min bror har altid godt kunne lide at cykle og har altid fuldt med klistret op til skærmen, når der har været cykling i tv. Han har altid selv ønsket sig at være tourmanager for et cykelhold.
Den bedste overraskelse
Sidste sommer var vi hele familien afsted på sommerferie i Frankrig. Min far havde en overraskelse til min bror og jeg en dag. Vi satte os ud i bilen og anede ikke hvor vi skulle hen. Vi blev begge meget overraskede, da vi endte et sted hvor der var reklamer for tour de france alle steder. Vi parkede bilen og fandt et sted hvor der var en rigtig god udsigt. Da cyklisterne kom forbi klappede vi højt og piftede. Min bror kunne navnene på samtlige ryttere. På vej tilbage til vores feriebolig sad vi og snakkede om, hvordan vores hold skulle se ud, hvis vi var tour manager. Der var ingen tvivl om, at min bror var den af os tre som havde allerbedst styr på rytterne. Jeg tror stadig, at min bror ville være den perfekte tour manager. Det var en rigtig god oplevelse og helt sikkert noget, som vi vil gøre igen.