At se det store perspektiv i tilværelsen er altid en god ting, det er ikke nemt, og det er en evne, der skal opdyrkes og vedligeholdes hele livet igennem. Vi mennesker har en tendens til at pille navle, og koncentrere os om os selv og vores egne, og det er faktisk en biologisk nedarvet egenskab, der stammer helt tilbage fra dengang, hvor vi levede ude på savannen. Der var tale om hardcore overlevelse, og der var ikke tid og plads til at se de store perspektiver, for det kunne i sidste ende betyde ens død. Heldigvis har vi udviklet os siden den tid, og vi er blevet langt mere sofistikerede som mennesker, men vi har stadigvæk den iboende biologi i os, at vi gerne vil koncentrere os om os selv, og er vi ikke bevidste omkring dette faktum og forhold, kan vi nemt komme til at sidde fast i os selv, og ikke se ud over egen næsetip, og det er en skam, for livet er mere end os selv.
