Hvor langt kører du egentlig på literen sådan i overført betydning, altså set i forhold til energien og overskuddet i dit liv? Et moderne liv det er et travlt liv, både i arbejdslivet men i høj grad også i privatlivet. Der er mange opgaver der skal løses, alle vil gerne have deres del af dig, og det betyder, at det er vigtigt, at du passer godt på dig selv, og dermed sikrer, at du kører langt på literen. Der er en række elementer og tiltag du kan gøre i forhold til at sikre, at du kan være den bedste udgave af dig selv, og dermed få mest mulig ud af din energi. Først og fremmest skal du sikre dig, at du får en god søvn, spiser varieret og sundt, dyrker motion og dyrker dine nære vigtige relationer, overholder du disse forhold uden at blive hysterisk selvfølgelig, så er du godt rustet til at modstå presset og til og med vil nyde dit liv, og det er jo det, som det handler om.
