Det lodne hieraki

Menneskets næstbedste ven?


Er man dyreven har man nok også en favorit inden for dyreriget. Man finder ofte folk der taler om at være hundemenneske eller kattemenneske. Eller har brugt udtrykket om nogen man kender at de er som hund og kat. Der er tilsyneladende et helt særligt forhold mellem de to lodne menneskevenner. Både hunde og katte har fulgt menneskeslægten i lang tid, og hver med deres funktioner. Der lader også til at være et vist hieraki, hvor hunden ofte virker til at ligge øverst. Det kan man nok også argumentere for er på grund af en traditionel brug af hunde til jagt, beskyttelse, og selskab. Her har katten måske haft en mindre rolle at spille som muse- og rottefænger, hvilket heller ikke er at kimse ad! I det perspektiv har hunden haft en halt åbenlys større praktisk værdi for mennesket. Når alt kommer til alt svigtede katten jo på sin vis også menneskeheden under den sorte død, hvor pestbefængt rotter jo trods alt relativt uhindret fik bugt med en god del af europas befolkning. Men nu lever vi jo til gengæld i en ny tid. En tid hvor vi har tyverialarmer og politi til at passe på os om natten; slagterier til at skaffe os bytte på bordet; og en lægevidenskab der forhåbentlig mere effektivt end katten kan stoppe en ny epidemi om den så er båret af rotter, mus eller uagtsomme gråspurve. Så man kan måske ane at der med den ny rollefordeling er sket en udligning i magtforholdet mellem hunden og katten som varetagere af menneskets interesser. Hvem ved hvilket dyr der mon er menneskets bedste ven om hundrede år?