Vi forstår tilknytning, som et meget stærkt bånd, der afgør, hvordan vores personlighed udvikler sig, hvordan vi kan nyde livet, og hvordan vi relaterer til alt og alle, der omgiver os. Men ved at blive tilknyttet er der en ulejlighed ? intet er faktisk vores eget. Visse typer af tilknytning er nødvendige. En tilknytning til en stabil figur i vores første år af livet er nødvendig for en korrekt kognitiv og følelsesmæssig udvikling.
På den anden side udfylder usikker tilknytning os med angst og frygt, når vi står over for den person, vi er usikre over at være knyttet til. Faktisk opretholder alle relationer en form for tilknytning, selv om ikke alle former er sunde.
Nogle forhold giver os uro, når vi tænker på at miste dem. For at undgå dette skal vi huske, at det, livet giver os, kun er til låns. At være taknemmelig er det første skridt til at opretholde sikre tilknytninger med menneskerne omkring os. Det samme princip gælder for arbejde, ferier og uanset hvilken situation, du er i.
