Smykker med personlighed

Vi vil alle gerne have vores egen moderigtige stil og udstråling. Med en ravkæde viser du en personlig og eksklusiv stil, hvor du sætter pris på naturen og dets materialer. Rav kaldes også “Havets guld”. Et produkt som rav er fremstillet for millioner af år siden i den vilde natur. Rav er forstenet harpiks, og det har ligget i havet eller naturen i mange år. Farverne på rav svinger fra gult til orangerødt, og der fås klare eller mere matte ravklumper i forskellige former og faconer.

Det siges, at rav har en beroligende og smertelindrende effekt på vores helbred, men dette er dog ikke dokumenteret. Et er i hvert fald sikkert, og det er, at rav er 100 procent et naturmateriale. Ravsmykker passer godt ind i den mere bæredygtige og grønne livsstil, som vi alle bestræber os på at blive bedre til at få ind i hverdagen.

Og så er rav bare rigtig flot til de fleste påklædninger. Hvis du næsten altid går i sort, er det smukt at friske op med en ravkæde og evt. et gyldent tørklæde. Ravkæder passer også utrolig godt til de lidt boheme agtige kjoler, der er på mode i dag. Man kan få små og enkle ravkæder med slebne eller naturlige former, og man kan få halskæder med store ravstykker eller slebne perler samt kæder, hvor der er flere rækker ravperler sat sammen. Med en flot ravkæde og et smukt tørklæde kan du friske hele din nuværende garderobe op, så den bliver ny, spændende og personlig.

ravkæde